Excel kurser

100 procent skræddersyede kurser

På kurserne er det udelukkende jeres ønsker og behov, som bestemmer indholdet. Uanset om målgruppen er helt nye inden for Excel eller om det er superdrevne Excel-hajer eller brugere, som befinder sig et sted midt imellem, så tilbyder jeg at afholde kurser, som matcher den enkelte kursists niveau og fagområde.

Kurserne kan sammensættes ud fra kategoriseringen: begynder, øvet, erfaren eller tilsvarende niveau-inddeling. Men ofte giver det rigtig god mening at lave et kursus, der tager udgangspunkt i, hvilke arbejdsopgaver deltagerne sidder med i det daglige, og dermed hvilke Excel redskaber, der er de mest relevante for den enkelte.

Jeres behov er i fokus

Måske ved I på forhånd præcis, hvad kursus skal omhandle, som f.eks. regnskabsrapporter,  Power Query eller makroer/VBA.

Det kan også være, at I ønsker, at kursusindholdet fastlægges i samarbejde, hvor vi drøfter jeres ønsker og behov inden for Excel. Ofte giver det god mening, at jeg får en overordnet indsigt i hvilke konkrete arbejdsopgaver, kursisterne sidder med i det daglige. Den information kan jeg konvertere til de Excel emner/features, som er de mest relevante for jer.

Naturligvis supplerer jeg med alt, der kan trækkes op ad “tips- og trickskassen” i den sammenhæng.

Kursusafholdelsen

Selve kursus afviklingen kan finde sted hos jer eller på et kursus/konference center i nærheden af jer.

På kurset veksler vi mellem demonstration af teknikker og individuelle øvelser.

Hver kursist får udleveret en kursus mappe, som er sammensat til præcis jeres kursus. Det består af et let tilgængeligt trin-for-trin opslagsværk, der specifikt indeholder alle de Excel features, som kurset omfatter. Kursus materialet overleveres også som PDF-fil.

Jeg anbefaler, at der deltager højst 12 kursister ad gangen.

Over 3000 kursister har gennemført kursus hos mig, og gennemsnitsevalueringen ligger i øjeblikket på 4,8 ud af 5.

Kursisterne har ordet

Endelig et kursus der flytter noget. Det er første gang jeg har deltaget i et IT kursus, der havde så meget indhold.

Jens Harbo, Plum A/S

Anders er sjælden pædagogisk og nok den mest tålmodige lærer jeg har mødt! Kun roser for hans indsats.
Merete Borchhorst, NOVO

Fremragende undervisning!

Morten Linga, DHL Express A/S

…et super kursus. I går lavede jeg min første makro: slette duplicates, indsætte formel, filter og tekst. Jeg lavede den ad 2 omgange, så jeg var inde og ændre i VBA.

Så jeg var helt høj, da jeg tjekkede om den virkede, og det gør den!…

Heidi Juel Udengaard, GRUNDFOS Holding A/S

Certificeret MS Excel Ekspert

Evaluering: 4,8 ud af 5

18 års undervisnings erfaring

Altid masser af tips